Ture    2009    Maj 2009                                                                   Til Forsiden..

                                     4 fridage på Vallø Camping...

Vallo

Indledning:

Langt om længe oprandt dagen, jeg længe havde glædet mig til. Jeg havde 4 fridage i sammenhæng, som jeg ville bruge på Vallø Camping i campingvognen - Alene. Det var nu ikke på grund af ballade i hjemmet, at jeg tog afsted alene, men jeg havde 4 sammenhængende fridage på hverdage. Fruen skulle på job, og hun havde flere møder om aftenen i de dage, så vi ville ikke se så meget til hinanden alligevel. Jeg så ideen, at Fruen kørte med ned på campingpladsen med bilen og afleverede campingvognen, og så kørte jeg med hende hjem igen, og hentede min Harley. Så ville jeg have min motorcykel med mig ved campingvognen, og Fruen ville have bilen hjemme til det hun nu skulle.  Ideen var født, og den blev ført ud i livet.

                                                                                                 Vallo

Afhentning af campingvogn:

Jeg havde en natperiode på job. Da jeg fik fri om morgenen kl 06.00 den sidste nat i perioden, havde jeg det vidunderligt. Jeg kørte direkte fra job ned og hentede campingvognen. Den står sammen med mange andre campingvogne på en stor plæne, når den ikke bliver brugt. Det var skønt at stå der på den dugfriske plæne, og hægte campingvognen på bilen. Klokken var 06.30. om morgenen, og der var stadig stille ude i samfundet. Samfundet var ved at komme i gang med stresset, og jeg stod her på plænen med campingvognene, og tog en dyb afslappet indånding. Det er en ubeskrivelig lækker følelse at se samfundet vågne – Folk haster afsted til alverdens gøremål, der er pres på vejene – i modsatte retning end den retning jeg skal – naturligvis.. Ydermere denne morgen skal jeg ud og have 4 fridage i campingmiljøet – Kan det blive bedre ??? Jeg kørte det lille vogntog hjem til privaten, og lod campingvognen være hægtet på bilen. Jeg skulle lige ind og sove nogle timer inden afgang til Vallø Camping.

 vallo

Turen til Vallø Camping:

Da jeg vågnede, skulle der lige pakkes noget tøj. Jeg fik pakket campingvognen. Fruen gik ned for at købe ind. Da alt var klart, kørte vi. Vores mindste knægt tog med. Vi gjorde holdt i landsbyen, da jeg lige skulle købe nogle Tuborg Super Light.   Vallø Camping ligger ikke så langt fra, hvor vi bor, så det tager ingen tid at køre dertil. Vi ankom, og jeg gik ind til receptionen, og fik styr på det praktiske.  Det er virkelig et skønt sted. Jeg fik en dejlig plads.  Knægten gik i gang med grillen og jeg fik sat vognen på dørkplader. Solsejlet blev sat, og så var vi klar.. Knægten stegte en stor flankesteak, og Fruen hakkede en god salat, og ristede noget flutes. Jeg hentede vand, og fik sat strøm på plads.. Det blev en skøn middag. Da vi havde spist gik vi en tur rundt på campingpladsen, for at se hvordan den var indrettet.  Da vi havde gået vores tur, tog vi bilen og kørte hjem.  Jeg fik gang i min Harley, og så gik turen retur til Vallø Campingplads.

 

Mandag d. 18.05.09:vallo

Jeg fik hurtigt indrettet mig, og sat min bærbare pc til. Jeg knappede en iskold Tuborg Super Light op, og så var der dømt hygge. Jeg gik lige en aftentur rundt på pladsen. Jeg var godt træt, og gik til køjs kl 22.30. Jeg vågnede igen kl. 01.30.  Jeg kunne ikke sove mere, så jeg startede min PC op. Det er det dejlige ved sådan en tur jeg er på. Der er ikke noget planlagt, og man kan gøre lige hvad man har lyst til. Man gør tingene i ens eget tempo. Det er frihed på sin helt egen måde. Vil man sove – sover man. Er man sulten, tager man sig noget at spise. Jeg er helt vild med denne facon. Det eneste jeg har planlagt er, at jeg skal mødes med Præsidenten fra Exodus i Køge i morgen ved frokosttid. Vi skal have en Brunch på Café Vivaldi. Det er en fødselsdagsgave fra mig til ham. Det handler om at slappe af, og nyde tilværelsen i de 4 dage jeg har. Jeg vil lige fortælle lidt om omgivelserne på campingpladsen.Vallo  Der ligger en stor hovedvej lige op langs campingpladsens ene side. Det er hovedvej 209 der forbinder Stevs med Køge. Der er meget pres på hovedvejen.  Der er en del støj fra hovedvejen i myldretiden. På den anden side af campingpladsen, er der en togbane. Den ligger et pænt stykke derfra, så støjgenen fra togbanen er ikke det store, men toget høres tydeligt. I skrivende stund hører jeg tydeligt hovedvejen og togbanen.  Skal jeg i fremtiden besøge Vallø Camping, vil jeg helt klart ha en plads væk fra hovedvejen.  Den plads jeg ligger på i denne omgang, er væk fra hovedvejen. Faciliteterne på campingpladsen er helt ok. Ikke en finger at sætte på det. De har en lille butik, som først åbner den dag jeg tager hjem. Det er efter min mening sent på sæsonen, da en butik på en campingplads burde åbne i påsken, hvor sæsonen starter for de fleste campister. Der ligger en tankstation ude ved hovedvej 209 overfor Hotel Hvide Hus, som man kan benytte, hvis man lige mangler noget.  En lillValloe skov støder op til campingpladsens sydlige ende. Jeg tager en tur i skoven en af dagene. Lige nu er det nat/morgen, og kl. 03.15 nød jeg en ugle og dens kukken.  Det var så skønt, at jeg måtte ud og høre den rigtigt. Jeg gik ud, og så at ”Mosekonen” havde brygget. Tågen lå som et tæppe hen over engen. Det var ret flot på sin helt egen måde. Uglen blev ved med at give lyd fra sig, så jeg stod helt stille og lyttede. Det var en dejlig oplevelse.  Jeg gik ind igen. Jeg var blevet træt, og tog et par timer mere på ”øjet”. Jeg gik til ro igen kl 05.00.

 


Tirsdag d. 19.05.09:

Vallo

Kl.08.00 ringede uret, og så stod jeg op.. Det var skønt vejr, og jeg glædede mig til en god gang mad i Køge.. Jeg lavede en stærk kop kaffe, og vågnede lige så langsomt. Man sover nu godt i sådan en campingvogn. Også selv om det er i korte ”Ryk” på ca. 3 timer af gangen.

Jeg kørte ind til Køge, og der mødtes jeg med Præsidenten. Vi hyggede os gevaldigt over en meget lækker Brunch. Vi spiste udenfor, da vejret var helt i top. Vi fik en god lang sludder. Der var meget politi på torvet i Køge. Det undrede os en hel del.  Der var ellers fredeligt og hyggeligt på Køge Torv. Efter brunchen gav jeg kaffe i campingvognen.

Vallo

Præsidenten og jeg kørte ud og fik en kop kaffe i campingvognen. Jeg havde fået en ny nabo på campingpladsen, mens jeg havde været i Køge.. Der var kommet en campingvogn, og de baksede med at få forteltet på skinnen. Vi gik over og hjalp dem, og fik ”Trukket” forteltet på deres campingvogn.  Det gled ikke i ”Smør”. Det var en Hymer vogn. En ganske lækker sag. Det så helt nyt ud – både vogn og telt. Nå men de var glade for hjælpen.  De klarede selv resten – Det havde de prøvet før. De vidste godt hvad fortelt og stænger var for noget.  Det var lige som om, at der var noget i skinnen der ”Holdt igen”.  Vi var forsigtige og flåede ikke i teltet. Det lykkedes til sidst. Man kunne måske smøre sådan en skinne – Jeg ved det ikke. De var bestemt ikke nybegyndere..

ValloPræsidenten og jeg fik endnu en god lang sludder over en dejlig kop kaffe. Vi berørte mange emner omkring livet. Der er mange ”Pudsigheder” ved livet, man kan gå i dybden med. Jeg havde nogle frustrationer, som vi lige fik snakket om. Det er egentlig ikke noget jeg tænker så meget på i det daglige, men da vi kom ind på et nærliggende emne, var det naturligt at bringe frustrationerne på bane. Præsidenten er ret god at snakke med. Han lytter meget, i stedet for at sige en masse kloge ting. Det var nu godt at ”Lukke op for bøtten”. Vi ”sorterede” lidt i det, og så snakker vi videre en anden god gang. Jeg vil dog lige ”Gumle” lidt mere på frustrationerne. Efter snakken ser jeg det ligesom i et andet lys – eller fra en anden side, som man også kan skrive det. Præsidenten kørte hjem. Vi skulle mødes hos ham igen kl. 18.00, og så ville vi følges til Nærum til fødselsdag, hos et andet medlem af klubben.

 Vallo

Fødselsdag hos Svend:

Da tiden var inde begav jeg mig af sted fra Vallø Camping, og op mod Præsidenten, som bor ved Brønshøj. Min Harley gik godt, og jeg lå med 90 – 100 km. t i inderbanen på motorvejen. Jeg kørte med vest, da det nu engang er det vi gør i klubben. Vi har altid vest på, når vi kører til arrangementer, der er forbundet med klubben. Pludselig kom der en bil op på siden af mig. I bilen sad der 2 generations indvandrere. De nedstirrede mig. Jeg kørte det sædvanlige tempo, som jeg hele tiden havde gjort.. De sænkede farten, så de kørte en lavere hastighed end mig, og så trak de ind bag mig. De lå bag mig et par minutter. Jeg kiggede ikke i bakspejlene, da det ville virke ”Nervøst”. Man skal ikke udstråle nervøsitet i den situation. Jeg vedholdt min fart, og lod som ingenting. Bilen kom op på siden af mig igen, og så nedstirrede de mig igen. Jeg kiggede på dem et kort øjeblik. Og så gav de fuld gas og forsvandt derudaf. De kunne bestemt ikke lide mig. De var omme bag mig for at se hvad der stod på min ryg. Skal de bestemme hvad der skal stå på ryggen af en, eller hvad der er det rigtige rygmærke, eller hvad der er det forkerte rygmærke ???? NEJ – langt fra,,,  Hvad havde de gjort, hvis der i deres øjne stod det forkerte på min ryg ?? Man kan jo lege gætteleg.. Nå men jeg er tilpas lige glad, for vi er, som vi er i klubben – Ingen laver om på det. Vi skal ikke have nogen til Valloat bestemme vores forretningsgang, eller hvordan vi skal se ud. Der er flere i klubben, der har haft lignende oplevelse på motorvejene. Nå – tilbage til aftenen hos Svend.

Svend som vi kender ham..

Vi mødtes kl. 18.00, og så var vi 3 Harleyer der fulgtes ad..  Vi ankom i god tid hos Svend. Vi fik Svend-sk Pølseret, og is til dessert. En rigtig Herreret.

Humøret var meget højt. Det var ret skægt. Det var en skøn aften. Svend holdt en andagt efter middagen, og så var der bøn. Vi kørte hjemad igen, og vi fulgtes ad hjemad. Vi var 4 Harleyer på hjemturen. Vi havde sagt farvel, hos Svend, så når den enkelte kørte fra på motorvejen – kørte han bare fra. Jeg var den der skulle længst.  Jeg skulle til Køge.  Da jeg ankom til Vallø Camping, slukkede jeg for motoren, og trak Harleyen forbi bommen. Jeg trak motorcyklen hele vejen ned til min campingvogn. Det havde jeg lovet værterne på Vallø Camping. Der skal vises hensyn. Jeg tror ikke, der er ret mange mennesker, der synes det ville være et hit, hvis jeg tog min Harley, og kørte den ned til Campingvognen på det tidspunkt. Jeg ville med garanti vække nogle børn. Bommen lukkes kl. 22.00, og det skal respekteres også selvom man kan komme forbi bommen.

 

Torden og lynild:Vallo

Jeg gik til køjs kl. 23.30. Jeg havde lige tændt for varmen.  Jeg havde stillet varmen på 3. Det er en svag god varme til natten. Uglen fra i går begyndte at kukke. Det er skønt at ligge og lytte til sådan en ugle. Jeg faldt i søvn. Jeg vågnede ellers ved et kodylt tordenvejr. Min campingvogn stod og rystede ved nogle af bragene… Det øsede ned i stride strømme. Det så ud som om at 30 personer stod udenfor campingvognen og fotograferede med blitz.  Lynene kom meget hurtigt efter hinanden, og man kunne ikke nå at tælle imellem lynene og bragene. Tordenen var lige op over. Jeg tænkte på min stakkels Harley, der stod udenfor. Jeg havde givet den et Cover på, som er vandafvisende. Det gør jeg hver gang, jeg stiller den udenfor en nat.  Der var virkelig drøn på tordenen. Det var da egentlig meget hyggeligt at ligge i sin lune seng, og høre regnen fosse ned fra himlen, og tromme kraftigt på taget af campingvognen. Der var dejlig lunt i campingvognen. Det er godt at tænde for varmen – bare en lille smule – inden man går i seng. Den kraftige regn stoppede, og jeg faldt i søvn igen. Uglen kukkede ikke rigtigt mere. Den var sikkert blevet gennemblødt, og havde mistet taget på grenen, og hang med hovedet nedad. Jeg har efterfølgende fået at vide, at strømmen gik flere steder på campingpladsen. Der vare flere campister, der havde været meget bekymrede.

Vallo

Onsdag den.20.05.09:

Uret ringede kl. 08.00 og vækkede mig. Jeg fik lavet god stærk kop kaffe.

Jeg fik en snak med naboerne om nattens begivenheder..  Vi var en lille flok til sidst, der stod og snakkede. Sjovt nok, så samler den slags oplevelser folk. Hyggeligt nok.

Jeg fik formiddagsbesøg af 3 mand fra motorcykelklubben. De medbragte brød og smør. De kører alle 3 handicapbusser. De har fritimer efter første kørsel, og den pause brugte de på at køre ud, og hilse på mig. Jeg havde ikke stole nok, så de afmonterede et par sæder i en af busserne, og tog dem med. Det gør man vist baVallore med et ”Snuptag”. De regnede det ikke for noget. Jeg lavede kaffe. Det var hyggeligt. Vi snakkede om klubaftenen i går aftes, og naturligvis om tordenvejret.  Det var hyggeligt, og hørmen startede op. Det er nogle herlige gutter, jeg sætter meget stor pris på. De skulle videre i deres program, så de tog deres bus-sæder, og fortsatte deres arbejde… Jeg vil bruge denne dag til ren afslapning. Vi skulle ellers ud og besøge en motorcykelklub i aften, men de mente, at jeg skulle blive her i campingvognen, og nyde sidste dag her i fred og ro. Det vil jeg så gøre. Jeg er lidt mat, så det ender nok med en god ”Morfar” ud på eftermiddagen.

Jeg hyggede mig lidt med en Tuborg Super Light, og gik så en tur rundt på pladsen. Jeg havnede ude i den lille skov, som før omtalt. Skoven var flot og dejlig, men hold da op, hvor støjen fra hovedvej 209 ødelægger stemningen. Der var bestemt ikke tale om:” I skovens dybe stille ro”. ValloTræerne var flotte, men billedet og ideen med at gå en fredelig tur i skoven, blev ødelagt af støj. Det var ligesom når en bolt og møtrik, ikke passer sammen. Det var helt forkert for mig, at se den smukke skov, og så ikke kunne høre en fugl synge sin glade sang, for larm fra hovedvejen.  Det var helt forkert.  Der er faktisk fastliggere, der ligger helt ud til hovedvejen. Det gjorde jeg bare ikke – Det er ikke fred og ferie. Det er larm. Hyggen forsvinder. Pladserne ser flotte ud, og det er luksusvogne, der er stillet op. Stilen går dog noget af, når man skal tale højt, klart og tydeligt. Man må vænne sig til støjen, hvis man vil ligge op af en hovedvej. Jeg ville køre ud og finde lidt aftensmad. Jeg skulle alligevel bytte Harleyen ud med bilen, så jeg kørte hjem for at bytte rundt.

Fruen havde været til møder hele dagen, og hun kom først hjem kl. 19.30 med bilen.  Jeg listede hjemad i roligt tempo. Jeg kørte forbi mit stam pizzeria. Det er Ræveholm Pizzeria. De laver den herligste junkfood. Min favorit er en dobbelt hjemmelavet burger med bacon og ost. Det fik jeg sammen med en stor pomfrit med salat-majo. Det skyllede jeg ned med ½ liter Sprite. Jeg fik en snak med Pizzamanden. Han er en hyggelig fætter. Jeg sætter stor pris på deres facon, og stil. Det er dejligt. Jeg gled mæt hjem. Det gør jeg faktisk altid, når jeg besøger ham. Fruen var ikke kommet hjem endnu, så jeg fik lige checket mail. Så kom hun endelig. Vi fik en god snak. Hun var træt, og havde aller mest lyst til at få benene op i sofaen og zappe TV. Hun har virkelig haft travlt de sidste 14 dage. Der har hele tiden været noget, hun skulle. Nu var hun så glad, for nu var der fri ind over weekenden. Hun er en rigtig god pige, som ikke er bange for at give den en skalle. Jeg tog bilen, og kørte mod Vallø igen. Jeg tager lige sidste nat her. Jeg skal være ude kl. 11.00 i morgen. Det er tidligt synes jeg, men sådan er det. Jeg er klar nu med bilen, og jeg har taget solsejlet ned. Jeg kan sådan set bare hægte campingvognen på bilen, og så glide hjemad.

ValloUret ringede kl. 08.00. Jeg gad ikke, at stå op, så jeg nappede lige en time mere. Jeg var i gang kl. 09.00. Jeg fik lavet min gode stærke kop kaffe. Jeg vågnede stille og roligt. Jeg gik op til værterne og afregnede. Der holdt vogne i kø for at komme ind. Det var da helt vildt. Der var gang i receptionen, men ikke mere gang i den, end at de kunne fyrre hørm af.  Jeg sagde til dem at jeg var ude af røret på ½ time, for jeg kunne godt se presset.  Jeg gik ned og gjorde klar til afgang. Inden jeg havde fået koblet campingvognen på bilen, holdt den næste på vejen, der skulle have min plads og ventede.  Jeg fik campingvognen på i fred og ro, og så flyttede jeg væk, så han kunne komme til. Jeg holdt så på vejen og stillede spejlene. Han havde sin campingvogn på plads, før jeg havde stillet spejlene - og så var det ind i køleskabet i campingvognen, og hente en iskold Tuborg Super Light til hjemturen. Det er et banke hamrende godt køleskab, der er i campingvognen. Jeg listede hjemad, og nød turen. Da jeg kom hjem, blev vognen tømt og rengjort i alle ender, leder oVallog kanter. Den er helt klar igen til næste tur. Jeg er meget glad for campingvognen. Det er et skønt liv.

Konklusion om Vallø Camping:

Vallø Camping er en rigtig god campingplads. Der er dog meget støj fra Hovedvej 209 og togbanen. Det må man vænne sig til. Jeg er en herre der elsker ro - skov og fuglesange. Jeg må jo nok sande, at det nok vil være få campingpladser, der lever helt op til mine mange krav. Jeg blev meget glad for Vallø, og vil med garanti bruge mange af mine fridage der.  Der er styr på sagerne, og værterne er alle tiders. Intet pladder og fnidder med dem – Det kører bare. Vallø ligger for tæt på min privatadresse, så jeg vil ikke tage en ferie der. Man skal ud at køre, når man har ferie. Det har intet med pladsen at gøre, men afstanden Valloer for kort.

Er man en børnefamilie, er Vallø et perfekt sted. Der er flere legepladser, og aktiviteter for børn. Der er plads til børn overalt, og det er en kæmpe fordel. Børn skal have gode ferier, og Vallø kan i den grad bidrage til det formål.

Afslutning:

Jeg havde taget 4 fridage, som jeg ville bruge i campingvognen for mig selv. Grunden var ikke, at der var ballade på hjemmefronten, men mere det, at Fruen havde meget aftenarbejde på job i de dage, jeg havde fri. I stedet for at sidde hjemme alene, ville jeg bruge den campingvogn, vi har købt. Jeg tog af sted alene med campingvognen. Jeg ville lige bruge nogle dage og tænke egne tanker, i stedet for hele tiden at tænke andres tanker.. he he. ValloDet er godt ind imellem at stoppe op, og få styr på tankerne, og evaluere. Jeg havde tænkt, at alt skulle være impulsivt. Man spiser, når man er sulten. Man sover, når man er træt. Laver det man har lyst til. Man er sammen med sig selv. Det er der faktisk nogle mennesker, der er bange for. De bryder sig ikke om at bevæge sig rundt i deres egen tankeverden, og tænke over livet, og de spidsfindigheder livet byder på. De kan ikke tage stilheden. Der skal være musik og larm fra de står op, og nogle kan ikke falde i søvn, uden at de har et headset på ørene med musik i. De vil ikke høre, eller se det der ”Popper” op. Nå det var da et sidespring, og alligevel ikke, for det var det jeg ville i de 4 dage. Jeg ville have ro, og tænke ting igennem.  Der skulle ikke ske ret meget andet. Gik det så sådan ?? Nej det gjorde det ikke helt.  Det eneste der var planlagt var, at jeg skulle have en Brunch med Præsidenten i klubben. Pludselig skulle jeg det ene, og det andet. Dagene er gået med ting, jeg har været glad for at opleve. Det var alt sammen Vallonoget, jeg havde lyst til at gøre. Jeg har nydt dagene i fulde drag. Jeg har været vågen nogen gange om natten, og der har jeg brugt tiden effektivt. Jeg har gået nogle ture, og brugt tiden effektivt der også. Meget er faldet på plads. Der er stadig meget, der skal på plads. Sådan er det nok hele livet igennem. Der er mange ture foran Fruen og jeg. Vi vil benytte os af campingvognen, og de muligheder den giver..